Arkiv for kategorien ‘Nostalgi’

NTU horns

søndag, 25. januar 2009

Her har vi drengene, som gør det hele meget sjovere!

For tiden gemmer de sig ude i øveren, hvor de er ved at træne hårdt på et par gamle TV2 klassikere, som bliver arrangeret i 2009-format. Vi glæder os til at præsentere de tre rigtige mænd og deres arbejde på de kommende Nutidens Unge koncerter her i 2009.

Rigtig god arbejdslyst, drenge.

NTU horns anno 2007
blaes.jpg

blaes21.jpg

Nutidens Vikarer

torsdag, 29. november 2007

Super-sub´ Jo Kirkeby udemærker sig ved at kunne gribe et hvert instrument og uden tøven gi den gas, så røgen kan ses langt ud over scenekanten…

jo1.jpg

Og her på vej til at overtage klaviaturet efter Thorborg…

jo2.jpg

Nutidens vikarer

fredag, 9. november 2007

En gang imellem findes der situationer og undskyldninger, der kan være så overbevisende, at selv medlemmer af Nutidens Unge kan få indløst en fridag. I sådanne tilfælde må der tyes til vikarer. Da Nutidens Unge jo består af hele 8 mand, sker det jævnligt, at der indkaldes en vikar. Derfor er NTU på konstant jagt efter kompetente stand-ins, som med kort varsel kan træde til og udføre et fantastisk stykke arbejde. Vi bringer fremover en løbende hyldest til disse modige mænd.

Her ses multigøgleren Jønne i en enmandskamp på en århusiansk beværtning. Jønne har været med Nutidens Unge adskillige gange og det har altid været en fornøjelse..

jonne.bmp

Det skal være usagt, om denne Jønne er ophavsmand til udtrykket ”vikar” : At have sved-plamager (så store som tallerkner…) under armen pga. af en presset situation. Vi lader billedet afgøre dette…

Demo-indspilning 2004

lørdag, 20. oktober 2007

I anledning af, at vi har lavet en ny demo, kommer her et lille kig tilbage i tiden - til dengang Nutidens Unge stadig var unge!

Takket være en storartet indsats af blandt andre Lars, Jeppe, Christian og Rasmus til battle-of-the-bands eventen “Copy cats” (var det ikke det det hed?) fik NTU i starten af 2004 tilsniget sig en tur i studiet i Århus. Studieturen blev brugt til at indspille vores første demo med numre som Duggede Ruder, Bebab og Ræven & Rønnebærrerne …

447069446_50ba9fa281.jpg
En ægte lagkage indspilning indebærer en masse ventetid for de medlemmer, der ikke er “på”. På dette billede har en gemen 7-kabale præsteret at få intens opmærksomhed.

447067678_889ce9bb6f1.jpg
Michael og Jeppe.

Crew og Crew i et lykkeligt øjeblik…

søndag, 2. september 2007

tingomelgo1.jpg

Vi er – her i orkestret – meget privilegeret. Som bekendt består Nutidens Unge af 8 dedikerede musikere, som gør sit for at skabe den helt rigtige TV2 sound og stemning som sådan..

Men ligesom alle andre steder, hvor mange små-barnagtige væsener er samlet, er der brug for professionelle kræfter til at samle og forene. Til at løfte denne opgave, har vi de to ovenstående rigtige mænd.

Vi har tænkt os at bringe en lille hyldest til vores to Anders’er - som er et uundværligt indslag i Nutidens Unge. Tak til Crew og Crew for at besidde den lyst, det overskud og de kundskaber, der skal til, for at sende NTU raketten sikkert af sted hver gang..

På billedet ses Tingo og Melgo i et kært øjeblik. Lyd- og lysprøven er vel overstået, og i dagens anledning har onkel Lars fundet to nye Crew T-shirts frem – tiden stod stille i et lille øjeblik..

For tre år siden…

lørdag, 31. marts 2007

Første plakat:
plakat1.jpg

Debutkoncert på Marselisborg Gymnasium, marts 2003
chr-001.jpg


counter