Det har længe været fælles viden, at NTU har fået et musikalsk indspark i form af konservartoriestuderende musikere. Disse fænomener forstår virkeligt at indleve sig i musikkens verden og blive der i lang tid.
Billedet her viser en øvesituation, hvor selv vores standhaftige bassist, må give op overfor Nis og Scotts fælles demonstration.
Vi, i plagiatorkestret NTU, er meget stolte af at kunne præsentere og overføre denne enorme drivkraft, der foregår i øvelokalet, på de danske scener og spillesteder…
Her har vi drengene, som gør det hele meget sjovere!
For tiden gemmer de sig ude i øveren, hvor de er ved at træne hårdt på et par gamle TV2 klassikere, som bliver arrangeret i 2009-format. Vi glæder os til at præsentere de tre rigtige mænd og deres arbejde på de kommende Nutidens Unge koncerter her i 2009.
Årets sidste NTU koncert var på Søpavillonen i København. Efter opstilling var der dømt shawarma og jazzhands i en lokal madbar på Vesterbro.
Efter måltidet, tog NTU i svømmeren i DGI byen, og brugte et par timer i det våde element. Jeppe var kongen af udpring - Rasmus prinsen af spabadet..
Nutidens Unge vendte tilbage til Søpavillonen, for at runde et godt underholdningsår af - og til stede fandt man så promenente gæster som Borgmester og frue, Hr. Sigge samt et noget forsinket Århus-slæng. Her ses frontkæden af NTU med skøre, røde hatte, som vi lover bliver pakket væk fra NU!
Endnu en gang havde NTU fornøjelsen af at sprede lidt juleglæde i den kolde tid. Tante Olga er altid et besøg værd, og publikum er som altid virkeligt oplagte.
Gennem 2 timers TV2-koncert, godt suppleret med underholdningsindslag fra plagiat orkestret, lykkedes det de tilstedeværende vidner at tilkendegive bundmusikalitet og god musiksmag. Begejstringen ville da heller ingen ende ta’, da der blev antændt stjernekastere iblandt publikum. Tak for en dejlig aften.
Odder Eventforening indbød Nutidens Unge til julefest, kaffe og lakridspiber - et tilbud, vi ikke kunne modstå.
Her ses hele holdet i tilfældig opstilling - efter 2 gode sæt med TV2 hits og dertilhørende show. Desværre kunne Lars ikke vente med at spise sin pibe, inden fotografen var på pletten.
Hele holdet i Sommersted til arrangementet En Hyggelig Havefest. Grundet trompetist Scott Westh´s studietur til det sorte kontinent, havde ntu allieret sig med Jesper Blæsbjerg…
Hvis vi ser lidt forblæste ud, er det ikke Jespers skyld, men nærmere det faktum at vejrguderne var en smule omskiftelige i den tidlige danske S.O.M.M.E.R.
Tak til Sommersted for go ro og orden, og til Blæsbjerg for at have lyst til at lege med os.
“mens vi venter på de sidste, på en mindre gennemgående station”
Så blev det endelig den tid på ugen, hvor vi kan fortælle, at PentaGår’n 2008 er en realitet!! Juhuu!
Vi holder PentaGår’n onsdag til fredag i uge 30 (23-25. juli) og vi glæder os rigtigt meget.
Vi skal have to scener med musik, vi skal have solskin, fadøl og go’ mad, vi skal hygge og slappe af, og alt det andet, der hører med… Spred det nu til alle dine venner, og også dine veninder.. og din far og mor…
Prisen bliver i år 300 kr.
Tilmeld dig årets hyggeligste privat festival A.S.A.P. på pentagaarden@nutidens-unge.dk
Følg desuden med på:
http://www.facebook.com/group.php?gid=6904194196
Nutidens Unge er stolte af at kunne bringe et lille nytårsindslag fra billedarkivet - som nu er oppe på de fornemme 4.500 stk.
Rasmus Stougaard er navnet på denne herre, som besidder så fornemme titler som Finansminister, Art director og Trommeslager i NTU.
Vi er glade for - her i beat-plagiatet - at have sådanne fine talenter med, og det kunne kun gå for langsomt med at få Rasmus frem på scenekanten til offentlig skue.. Havde vi haft et podie, der kunne rulle gryderne frem en gang imellem, havde vi helt sikkert gjort dette… Indtil videre må vi nøjes med at se på ham her..
Rasmus er her foreviget ved siden af ATBL’s fiskekutterstyrehus - på et job nær Randers Station november 2007.. Læg venligst mærke til de føromtalte nye skjorter MED pasform.
Her ses vores alle sammens bjørn (Lars Holmer) iført hvidt jule-fuldskæg. Historien vil fortælle at dette uforklarlige fænomen hvert år opstår ved juletid.
Linsen har her fanget Lars på Nutidens Unges hjemmeside, og billedet har dagen igennem rystet de danske medier, samt resten af den rytmiske beat-gruppe ntu.
Det har været umuligt at få en kommentar fra hovedpersonen selv…
"Denne side har ikke noget officielt formål, men tjener blot som vores egen lille dagbog. Her vil være billeder, historier, artikler og andet som måske - og måske ikke - har noget at gøre med TV-2 musik, kopibands, eller tilværelsen som sådan. Enjoy."